Læserbrev i Nordjyske 23.11.18
Vores fælles verden oplever i disse år splittelse, klimaforfald, fattigdom og stor ulighed. På trods af det, lever jeg i en dejlig boble. Jeg er er omgivet af familie og venner, som alle betyder meget for mig. I deres kreds er det nærhed, kærlighed og fællesskab vi er fyldt af. At specielt børn og børnebørn har en særlig plads kan ikke være overraskende, de fylder mit liv med glæde og håb, og jeg giver dem alt den kærlighed jeg kan. Forhåbentlig i en god balance og med respekt for deres forældres ønsker forsøger jeg gennem vores samvær at videregive mine værdier og min egen glæde ved jordens mangfoldighed.
Men der er også skår i glæden. Skal mine børnebørn vokse op og få børn i en verden, hvor rent drikkevand er noget man køber, hvor vilde dyr, store som små, er noget man læser om, hvor de store blå Oceaner er noget man ser i Jaques Costeau film, hvor ren luft er en illusion og en opfattelse af at nogen menesker er mindre eller ingenting værd.
Jeg er sikker på at mine børnebørn ved jeg elsker dem. Gennem vores samvær føler de det, og når de får gaver, kan de se det. Men hvad sker der, når jeg er død? Bliver jeg til den søde bedstemor man husker for de hjemmebagte boller, gåturene i skoven eller hende der læste historier. Jeg ved ikke af gode grunde ikke. Men jeg har et stort behov for at vise min kærlighed og give gaver selv efter døden.
Derfor vil jeg kæmpe for rent drikkevand, ren luft, oceaner med vildt dyreliv og biodiversitet, som giver mulighed for både myggestik og løver på savannen. For at kæmpe den kamp blev jeg politisk aktiv i Alternativet og senest blev jeg spidskandidat til Folketinget. I den kamp møder jeg både forståelse, men også hån og latterliggørelse af Alternativet. Men mine børnebørns fremtid er vigtigere end mit Ego, derfor er hån og latterliggørelse bare en del af kampen.
Mit håb er, at når børnbørnene går tur med deres børn og nyder naturen, den friske luft, drikker det rene vand i drikkedunken, så mærker de min kærlighed.
Skulle vores kamp ikke lykkes, så ved jeg de tænker, hun gjorde hvad hun kunne. Jeg vil fortsat elske efter døden.
